
Jeg kan hjælpe jer med at passe på jeres fodboldspillere, så de kan performe på banen.
Skader opstår sjældent tilfældigt. De kan forebygges med målrettede indsatser både på træningsbanen og derhjemme. Hos fodboldklar.dk hjælper jeg klubber og deres spillere med at sætte fokus på skadeforebyggelse. Konkret tilbyder jeg:
- Hjælp til implementering af skadeforebyggende træning.
- Uddannelse af forældre og trænere i, hvordan man forebygger skader hos unge fodboldspillere.
- Undervisning i hjertestopsbehandling.
- Foredrag – se eksempler på indhold nedenfor
Pris afhænger af omfang, antal deltagere og kørsel.
Kontakt mig for at høre nærmere.
Foredrag
Foredrag tilrettelægges efter jeres klubs behov og ønsker. Et foredrag kan indeholde:
Forebyggelse af skader hos unge fodboldspillere
Foredraget giver indsigt i, hvorfor mange unge stopper med fodbold på grund af skader – og hvordan vi kan ændre det. Vi ser på betydningen af regler, korrekt udstyr og teknik, og hvordan opvarmning og sports-specifikke bevægelser er nøglen til at forebygge de skader, der opstår uden kontakt.
.
Helhedsorienteret udvikling og trivsel hos unge fodboldspillere
Vi sætter fokus på, hvordan variation i sportsgrene kan styrke præstationen og reducere skader. Vi ser på kost, væske og søvn som fundamentet for sundhed og performance – og hvordan vi lærer de unge at tage ansvar for deres egen krop.
Tidlig reaktion på smerte og skader hos unge fodboldspillere
Her sætter vi fokus på, hvorfor smerte aldrig må ignoreres. Vi taler om vigtigheden af hurtig lægefaglig vurdering og de alvorlige konsekvenser ved at overse symptomer – fra tabt spilletid til langvarige skader.
.
